Omsæt Dine Drømme Til Virkelighed

Karina Dalsgaard

GROW2 Certificeret coach, Certificeret stresscoach
Certificeret livsdesign- og skyggecoach

Skal dine drømme og mål blive til virkelighed? 

Lever du det liv, du ønsker ? 
Hvis ikke – så kan du vælge at lave om på det nu.  

Som din personlige coach kan jeg hjælpe dig med at nå dit mål.
Jeg kan gennem min coaching hjælpe dig til at få nye perspektiver, idéer og handlemåder – så du kan omsætte din drøm til virkelighed. 

Med udgangspunkt i dig og dine ønsker, vil jeg guide dig, støtte dig og være din fortrolige sparringspartner til, du når i mål.

Husk – du er den vigtigste person i dit liv. Lad dig ikke nøjes, men skab det liv, du ønsker at leve.  
Jeg står klar til at gå turen sammen med dig – mod det liv, du drømmer om.

De bedste hilsner 
Karina 

Styrkebaseret gå-coaching

Jeg tror på, at de bedste idéer, tanker og muligheder opstår, når du går. 
Derfor foregår mine coachsamtaler primært udenfor i naturen – vi går en tur, imens jeg coacher dig.  

Jeg bruger en styrkebaseret coaching, hvor jeg med en nærværende og anerkende tilgang bringer dine styrker og ressourcer i spil – som hjælper dig med at nå dit mål.

Jeg har coacherfaring indenfor mange emner, især personlig udvikling, stresscoaching,  værdi- og styrkeafklaring og karrierecoaching optager mig meget.

Der er intet, der er for stort eller småt. Det er dig, som sætter dagsordenen for, hvad vi skal tale om.